Hadbjerg Skole

Forsiden



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forældrebrev
Februar 2001
4.klasse

 

Så er det tid til lidt blandede informationer fra 4.klasse.

Først lidt om dansk.  Vi arbejder meget med vores  grundmaterialer her i tiden. I fællestimerne  er det "dansk i fjerde" læsebogen og arbejdsbogen vi tager et ryk i. Herudover har børnene læst "Kaskelotternes sang" som vi arbejder med i denne uge.

I deletimerne arbejder vi med "Mens du skriver 2" , diktater, skriveøvelser samt nogle nye computerprogrammer som skole lige har købt.

 Som i megen anden danskundervisning for tiden prøver jeg meget at differentiere kravene og derved lektiemængden til den enkelte.

 I tilfældet med "kaskelot-bogen" betyder det at jeg har forlangt at de fleste elever får den læst - andre får læst op i den derhjemme eller skal kun læse en afmålt mængde i bogen.

Børnene har generelt en god fornemmelse for dette - men det betyder   at lektiemængden sjældent er ens for eleverne. En del har noget andet materiale som de kan lave sammen med eller i stedet for  fællesstoffet.   Andre har nogle timer i klinikken hvor de så får separate lektier for til.  For det meste fungerer dette system ....men enkelte gange kan det forekomme at det enkelte barn ikke har nogle dansklektier til en kommende dansktime.  I disse tilfælde vil jeg godt appellere til jer forældre om at støtte børnene i at de altid har dansklektier at lave, dvs.  står der ikke noget i lektiebogen så er aftalen at de skal læse 20 min frilæsning.

 Med hensyn til lektiebogen vil vi stadig gerne at I støtter op om at børnene skal kigge i den hver dag. Vi sender rigtig mange glemmesedler hjem for tiden og vil gerne ha strammet op omkring børnenes hjemmearbejde.

 2. runde af forældresamtalerne bliver den 20 marts.  Som sidste år vil vi kun indkalde jer hvis vi synes der er behov for en snak.  I får selvfølgelig muligheden for samtale hvis I synes der er behov for det. Vi udsender  samtalesedlerne til alle her snarest.

 

Så lidt om klasseaktiviteter her i den kommende tid.

 

Vi har dette skoleårs haft skemafrie dage på programmet en gang hver anden måned.  Disse giver mulighed for at 1-2 lærere har klassen hele dagen.   De to næste skemafrie dage er planlagt som følger. 

Onsdag den 7. marts er det "store læsedag" i 4.klasse. Lone vil have klassen hele dagen og bruge meget af tiden til at læse en lang og spændende historie for ungerne.

Torsdag den 19.april skal vi på cykeltur med klassen. Både Lone og Kim har klassen denne dag.   Vi udsender flere oplysninger om det praktiske med cykler etc. i starten af april måned.

Allerede på torsdag den 1.marts skal  4.klasse til håndbolddag i voldumhallen. her skal vi spille mod Voldums 4.klasse i en slag "landeturnering".  Mødetiderne er som almindelig torsdag, dvs. 7.50 -12.35.

Børnene skal kun have gymnastiktøj samt mad og drikke med denne dag. Herudover må de gerne have max. 10 kr med til "snolder"

Så har vi en tur sammen med 3. klasse til Vejlby Risskov hallen mandag den 12. marts.  Andrea går  på et gymnastikhold  ude på gymnastikgården i Århus. De laver  et stort og festligt forårsshow som vi er blevet inviteret med til.  Mødetiderne denne dag bliver: 7.50 til 12.35.

Udgiften til turen bliver dels betalt af skolen - dels af klassekassen. Børnene skal kun have mad og drikke med.

Det sidste arrangement vi har i planerne er en ekskursionstur til Egeskov på Fyn engang i maj.  Vi  har planlagt denne tur sammen med 2.klasse og skal nok får en spændende, sjov og oplevelsesrig dag ud af det !

Nærmere oplysninger om turen kommer senere. Udgiften til denne tur bliver også delt mellem skolen og klassekassen.

Apropos klassekassen , så ser den rimelig pæn ud lige pt.  Vi bruger dog nogle penge på de omtalte aktiviteter, men  der skulle ikke være behov for at opkræve flere penge af jer her i dette skoleår.  Enkelte af jer mangler at betale - her skriver vi lige en lille besked i kontaktbogen.

Ikke mere for – kun venlige hilsner fra Lone & Kim