I øjeblikket er 3 af eleverne indstillet og modtager specialundervisning og der står 3 på en ”måske-liste” som vi vurderer løbende.   Disse elever bliver holdmæssigt taget ud i 2-5 timer om ugen og arbejder med Carl Langhoff i skoleklinikken.   Jeg har en aftale med Carl om at han skal give dem lektier for samt at han skal forsyne dem med materiale så de altid har noget extra til derhjemme samt når de kommer tilbage i nogle dansktimer hvor vi er i gang med noget andet.

I sidste uge tog Carl og jeg en læseprøve på eleverne i 5.klasse.

Vi har netop gennemgået prøverne har fået et ganske godt billede af klassens generelle læseniveau.

70 % af børnene er i kategorien sikre og dygtige læsere (A+B).   30% fordeler sig i de tre følgende grupper (C,D,E) fra lidt usikre læsere til meget usikre læsere.

Ser vi klassen som helhed må det siges at være et meget pænt resultat med den store tyngde i den pæne ende.….

Lidt om det faglige som det sandsynligvis udvikler sig her i 5.klasse.

Vi har siden skolestarten arbejdet meget bredt med vikingeemne i både dansk, historie, N/t og kristendom. Endvidere har eleverne sammen med 6.klasse i projekttimerne om torsdagen arbejdet i praktiske værksteder omkring vikingeredskaber, smykker og våben.

Forløbet afsluttes i denne uge og det er også min fornemmelse at børnene har fået nok vikingeliv for denne gang.

Vi skal herefter gøre ”dansk for 4.klasse” færdig med et sidste emne omkring ”gys”.

Så skal vi fælles i gang med vores nye system ”Tid til dansk” som består at en ”læsebog 5” og en ”sprog og genrelære 5” . Systemet har været afprøvet i flere andre klasser med stor succes.  Børnene har ikke nogen decideret arbejdsbog som de kan skrive i – men skal bruge deres skrivehæfter.

Vi vil også i år ind imellem arbejde med skriveøvelser.   Børnene kan vælge om de vil skrive trykbogstaver eller sammenbunden formskrift.  Ofte opfordrer jeg den enkelte elev til at skifte til sammenbunden skrift når jeg kan se at det passer bedst  til hans/hendes skriveform. 

Sjusk med skriften, stavningen og opsætningen strammer jeg en del op på for tiden.  Jeg har de såkaldte ”viskelæder-runder” hvor jeg uden tøven visker i ungernes hæfter og beder dem om at gøre det ordentligt. 

I tiden tand, prøver mange specielt pigerne, at udvikle en personlig håndskrift . Normalt arbejdes med dette efter 7.klasse – men har den enkelte en stabil skrift og kan håndtere det, får de lov til at prøve.  Flere udvikler dog besynderlige bogstavsformer, og får ikke lige min velsignelse til at bruge dem.

Diktatøvelser vil komme frem i lyset igen nu.  Børnene staver generelt  bedre end de ofte viser i daglig skriftudtryk.  Når vi arbejder med diktathæftet fremviser over halvdelen af klassen for det meste en diktat med 0-1 fejl.

Ofte støder jeg på holdningen at ” det er da lige meget med stavefejl – når bare andre kan læse det”.  Når vi kigger os omkring i medier, aviser, tv og internet , kan det være svært at overbevise dem om at stavning og formuleringer har en betydning, da vi ser grumme fejl alle disse steder hele tiden.

Det er dog ikke min holdning.  Jeg synes at børnene skal udvikle mundtlige og skriftlige udtryksformer med kvalitet i stedet for kvantitet, som desværre er ”oppe i tiden”

Derfor forlanger jeg at de gør deres bedste når de udtrykker sig. Når jeg ved at de kan stave bedre, komme viskelæderet på tur - og formulerer de sig for kort eller dårligt skriftligt,  opfordrer jeg dem til at gøre det bedre.

Sprogligt  retter jeg dem også meget når vi snakker i klassen eller på tomandshånd.

Børnenes ordforråd er ikke  særlig imponerende. Dette gælder ikke kun 5.klasse, men generelt børn i dag. Vi støder ofte på at børn ikke kender generelle begreber, ord og navne på ting. Måske er det igen et udslag af ”tidsånden” – men jeg kan se at det i min tid som lærer er gået noget tilbage på dette felt. Amerikanske ord og vendinger går det fint med – men grundlæggende ord og begreber sætter store spørgsmålstegn i elevernes ansigter.

Hver gang vi har en tekst opfordrer jeg dem til at spørge hvis der er nogle ord de ikke forstår.  Ingen reagerer – hvorefter jeg tager og spørger dem om hvad 10-15 af ordene/ begreberne i teksten betyder.  Normalt vil de samme 5-6 elever derefter række fingrene, mens resten ikke har nogen anelse om hvad betydningen er.

Lad mig tage nogle eksempler fra vores sidste tekster:  arrig,  kvas, skare, tumult, formår, gravhøj, kølvand, togt, stævnen, luge, ufrugtbar, anseelig, gidsel, pålidelig, tørv, gavl etc.

Jeg vil derfor opfordre til at vi i fællesskab giver det sproglige lidt mere opmærksomhed. Derhjemme kan I hjælpe ved at I i daglig dialog med børnene, retter de sproglige ukorrektheder – at I spørger til og forklarer hvad ord/ begreber/ vendinger betyder.

Udover de nævnte danskmaterialer vil vi i årets løb i 5.klasse stifte bekendtskab med:

”Mens du skriver 2”:  vi har arbejdet med nr. 1og 2  i 4. klasse. Materialet er godt  i og med det lægger meget op til at bruge det skriftlige sprog mere kvalitativt.

”Tid til stavning” : Et stavemateriale hvor eleverne arbejder i 2 niveauer.

”Digtning og dansk” – vi tager nogle uddrag fra denne litteratursamling.

”Dansk i femte” –Fra vores gammelkendte system tager vi enkelte temaer op.

Herudover vil vi årets løb køre nogle på tværgående emner.

Computer bruger vi som de forgående år som et naturligt redskab i danskundervisningen.

Sidste år lovede jeg at vi ville få ”star-office” på skolecomputerne. Desværre viste det sig at programmet ikke kunne køre sammen med de øvrige programmer. Vi har derfor i år valgt at få officepakken med tekstbehandlingsprogrammet ”Word” på skolens computere.

Det er det de fleste bruger hjemme så der var det mest oplagte valg selvom det kostede dyrt for skolen.

Børnene skal selvfølgelig ind og lære at bruge Word, hvilket vi tager en kursusgang i.

Herudover kommer vi til at arbejde med præsentationsprogram samt brug af de forskellige programmer på tværs.

I forhold til danskopgaver er udgangspunktet stadig at eleverne bruger håndskrift.  Nogle gange når de får skriftlige opgaver, får de dog valget om de vil lave den i skrivehæftet eller på computer.

I det hele taget opfordrer jeg de børn der har tilgang til en computer, til at bruge den aktivt (og det vil ikke sige spil ) . Mange vil ha glæde af at skrive små som store historier. Det kommer at se flot ud, de får hjælp til at stave ordene og de kan pynte den med overskrift, tegninger og fotos….alt sammen noget de alle har prøvet på skolens computere.

Jeg opfordrer dem også stadig til at bruge E-mail.  De har alle mindst en e-mailadresse  og hvis i har opkopling derhjemme er det alle tiders mulighed for at få dem til at starte en brevveksling med venner eller familie….alt sammen noget der træner deres skriftsprog og giver øvelse i brug af tastatur.

Engelsk

Engelskundervisningen i 5. kl. tager udgangspunkt i det talte sprog. Det drejer sig om at få talt så meget som muligt og få lært så mange gloser som muligt. Vi vil arbejde med at få lært en del faste ord og vendinger som eleverne gerne skulle kunne anvende helt automatisk uden at skulle tænke særligt over det. Det vigtigste er dog at budskabet kommer over, om der så er et par sproglige svipsere ind i mellem betyder mindre.

Vi kommer til at læse en del flere og længere tekster end sidste år og teksterne vil blive brugt som lektie. Teksterne vil altid være gennemgået på klassen, og ofte vil vi have hørt dem på bånd indtalt af rigtige englændere, så eleverne har mulighed for at tilegne sig en rigtig engelsk udtale og betoning. De fleste af de tekster vi kommer til at arbejde med er i vores engelskbog ”That’s it. Second half”. Bagest i bogen er en meget detaljeret ordliste hvor alle ord der forekommer i bogen er oversat til dansk. Her er altså hjælp at hente hvis nogen skulle have glemt ordets betydning fra gen-nemgangen på klassen.

Vi skal også så småt arbejde lidt med skriftlig engelsk, skrive små sætninger og gloselister over forskellige emner fx forretninger, møbler og lign. Grammatikken melder også sin ankomst her i 5. kl., eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med bøjning af to be og lære remsen udenad.

Engelsk er også:

-           lege en leg, Who took the cookie from the cookie jar, Simon says, Hunt the timble mm.

-           se en video, fx et kort eventyr

-           synge en sang, en traditionel engelsk sang, julesange og Christmas carols, popsange mm.

-           snakke om kulturelle forhold i engelsktalende lande

De fleste elever er glade for engelsk timerne og kaster sig ud i opgaverne med lyst og energi. Nogle har i sommerens løb oplevet at være i kontakt med udlændinge hvor de har oplevet at kunne bruge det engelsk, de allerede har lært samt mærket behovet for at lære mere. Men spredningen i engelsk er stor! Der er elever som synes det er meget svært at skelne lydene i de enkelte ord på engelsk, sætninger bliver let til en lang smøre hvor de enkelte ord ikke træder tydeligt frem og så er ikke let at kopiere en sætning. Hvis man så samtidig synes det er svært at få drejet tungen til at sig de nogle af for os uvante lyde, så går det sjove altså lidt af engelsk timerne. Jeg forsøger at lade alle elever opleve at de har succes i timerne. Spørger til ting som de har rimelig mulighed for at svare på og hvor ordenen har været præsenteret mange gange tidligere i lektionen, men samtidig at levere reelle udfordringer til de elever som synes engelsk er let.  Når eleverne arbejder i par skifter vi mellem at de med flair for engelsk får en makker som synes det er svært, så de kan hjælpe dem, og at elever med samme udgangspunkt arbejder sammen så de kan udfordre hinanden fra samme niveau. I år må vi regne med at undervisningen bliver mere differentieret så alle ikke altid arbejder med det samme, men at alle forhåbentligt arbejder på et plan som vil udvikle lige netop deres kompetencer i engelsk.

Vedr. lektier er det min holdning at alle skal gøre et forsøg på at læse, skrive, øve det de har for. Eleverne skal selvfølgelig ikke bruge timer på engelsk derhjemme, 15 min. koncentreret arbejde bør generelt være nok også selv om man ikke har nået det hele.

Matematik

I matematik fortsætter vi med at arbejde med Sigma som det faste udgangspunkt og skal arbejde med følgende områder:

-           geometri

-           procent

-           K-system

-           rumfang

-           brøker

-           uddybe kendskabet til tal

Vi vil arbejde en masse med ”læs og forstå” i matematik forstået på den måde at rigtigt meget matematik ikke så meget handler om at få udført en regneoperation, men om at finde ud af hvad der skal regnes ud og hvilke regnemetoder der skal anvendes, for at få et svar på opgaven. Det er ikke let!!  En af de første lektier som elverne fik for i år var at læse en tekst (om at finde arealet af et rektangel) hjemme som ”læs og forstå”. Dagen efter havde langt de fleste læst som de skulle, men ikke en kunne fortælle hvad det var de skulle lære af teksten. Vi brugte så timen til at eleverne kunne læse 2 og 2 med det formål at skulle kunne forklare hvad teksten handlede om. Ved fælles hjælp lykkedes det og mange sagde ”var det bare det?”

Det handler om forståelse snarere end teknik hvilket også er begrundelsen for at vi i forbindelse med division ikke straks indfører en algoritme/metode til hvordan man stiller divisionsstykker op, men forsøger at regne det ud ved hjælp af den forståelse vi har på forhånd eller i nogle situationer tager en lommeregner til hjælp. Senere på året vil de elever der ønsker det få mulighed for at arbejde med en decideret divisionsalgoritme.

Igen i år er der grønne(lette) og blå (sværere) opsamlingssider efter hvert emne og eleverne vil selv skulle vælge hvilke sider de vil arbejde med. Sidste år var der en tendens til at blive hængende i det valg de en gang havde foretaget. I år vil jeg appellere til at de virkelig overvejer fra gang til gang hvilke sider de har mest gavn af. Der kan være emner man synes er svære selv om man generelt har let ved mat. eller emner som man synes er lette selv om man generelt synes mat. er lidt svært.

Vi har de sidste par år brugt en del krudt på at få 1 -10 tabellerne til at sidde godt fast og mange har godt styr på dem nu. Vi arbejder ikke længere med tabellerne på klassen, så skulle nogle af eleverne trænge til træning håber jeg at I vil give en hånd med. Både når vi ganger og dividerer er det en fantastisk stor hjælp at kun tabelrem-serne. Hovedet har vi trods alt altid med, og det kniber jo sommetider med at have en tabel eller en lommeregner ved hånden, både her i skolen og ude i det virkelige liv.

Her i løbet af efteråret vil der blive indført hjemmeregning. Hjemmeregning er opgaver der som ordet siger skal regnes hjemme. Der vil altid være mindst en hel uge til at få stykkerne regnet. Formålet med hjemmeregning er:

-           at øve en hensigtsmæssigt og flot opstilling af stykkerne i et indskrivnings-hæfte

-           at repetere allerede gennemgået stof

-           at lære at disponere sit arbejde over tid, så arbejdet bliver gjort selv om man ikke lige har tid dagen før det skal være færdigt 

I år har alle elever brug for at have en passer og en vinkelmåler til rådighed. Mange har allerede anskaffet begge dele og jeg vil bede resten om at anskaffe det. Det kan lade sig gøre at klare sig med en vinkelmåler lavet på en transparent. Den kan de få af mig. De kan også låne en passer til brug på skolen, men det er rart at have sit egen som også kan bruges hjemme.

Det ville også være rart hvis alle eleverne har en lommeregner som de kan bruge både i skolen og hjemme. En lommeregner til 10, -kr.  fra fx en af 10 kroners butik-kerne er helt fin, den kan sagtens klare det vi har brug for. Skolen har lommeregnere som vi kan bruge i skoletiden, men vi kan ikke være sikre på at de altid er til rådighed.

Idræt.

Idræt er for de fleste elever et fag de glæder sig til og ser frem til at skulle ha i løbet af ugen.  På den måde er det et vældig rart fag at undervise i – det er som hovedregel en flok glade og velmotiverede elever der møder op til  idrætstimerne.

Sådan er det heldigvis også i 5.klasse.

Kunsten er så i længden at fastholde denne idrætsglæde.  Det er ofte her omkring 4-6.klassetrin at  flere elever begynder at få forbehold i glæden …sagt med andre ord –skal vi undgå at  nogle børn får dårlige idrætsoplevelser som efterfølgende er meget svære at korrigere igen.  Det er ærgerligt når det sker, for som oftest hænger disse dårlige idrætserfaringer ved resten af livet  - med dermed manglende lyst og interesse for et voksenidrætsliv.

Personlig synes jeg skoleidrættens fornemmeste opgave er at bibringe ungerne nogle positive idrætsoplevelser, så de får lysten til dyrke idræt senere op gennem i livet.  For at det skal kunne lykkes skal idrætsundervisningen være bred og alsidig – den skal forgå i en positiv atmosfære og bære præg af tolerance , glæde og gode fællesoplevelser.

Når enkelte elever begynder at falde fra i midten af skoleforløbet er der givet mange grunde til det. Børnene udvikler sig og bliver mere bevidste om hvad de vil og ikke vil, samt får et klarere billede af dem selv i forhold til resten.   Nogle meget boldfikserede børn ønsker at idrætsundervisningen udelukkende skal være boldspil. De kan være meget konkurrenceorienterede og har bestemt ikke altid særlig meget tolerance overfor fejl fra de ikke så boldstærke elever.  Disse børn får så ofte oplevelsen af ikke at slå til og sætter så hurtigt  en etikette på boldspil som værende ”kedeligt”.

Når  undervisningen omvendt drejer sig om mere expressivt gymnastik …såsom drama og aerobic, så   er de samme boldstærke meget hurtige til at være negative og passive.

Som idrætslærere kender  vi  denne problemstilling og ved at der skal kæmpes mange kampe – samt fastholde mål og bevare overblik over idrætsundervisningen.

Det betyder at der bliver ”skåret nogle kanter” for at få det til at fungere.  De meget selvcentrede boldstærke børn får ikke lov til at præge undervisningen – og de boldsvage skal altid være med så godt de formår  når vi har boldspil. Det samme gælder selvfølgelig når vi har ”ikke-bold” – alle skal være med efter evne.  Reglerne bliver ofte lavet om således at alle får gode oplevelser og helheden balancerer.  

Det er ikke let og vi skal ofte snakke om sportsopførsel, fairness,  tolerance , forventninger,  styrkeområder, idrætsglæde og kammeratskab.

Vi kan ikke med 2-3 timers idræt om ugen bibringe eleverne den motion de behøver – ej heller kan vi gøre til sportsstjerner , men vi kan måske give dem en fornuftig og positiv vinkel til idrætslivet samt give dem nogle redskaber så de bedre kan vælge lige den form for sport/ idræt der falder bedst i tråd med deres personlighed.

Her i 5.klasse har vi 3  idrætstimer – en torsdag morgen og 2 fredag. I fredagstimerne er vi så ”heldige” at have tilgang til voldumhallen.  Normalt er det kun fra 8.klasse vi bruger dette, men vi er så pressede i forhold vores gymnastiksal at vi er blevet  nødt til denne løsning.  Som det nye bussystem fungerer lige nu er det  er det udmærket, eftersom vi får bus til Voldum der passer lige med ringetiderne.

Voldumhallen giver også meget større muligheder for aktiviteter   - da ikke alle discipliner egner sig lige godt til 26 elever i en  lille gymnastiksal.

Vi vil benytte hallen til bla. håndbold, fodbold, badminton, basket, flere aktiviteter af gangen, lege og discipliner der kræver plads.

Torsdagstimen vil som førhen blive brugt til hurtige motionsgivende lege og boldspil.

Historie

I historie vil vi arbejde med lidt forskellige historiske temaer her i 5.klasse.

Jeg har ikke på nuværende tidspunkt slået mig helt fast på hvad det skal være, eftersom jeg også gerne vil have børnene med på råd.

Af emner på ventelisten kan nævnes romerriget, opfindelser gennem tiden, industrialiseringen.

Vi skal også køre perioderne jernalderen og middelalderen færdig så børnene får en overordnet indsigt i disse tidsaldre. Herudover vil vi når vi arbejder med områder i andre fag såsom kristendom, dansk og N/T, øve os i at sætte det i historisk perspektiv ,så børnene opøver deres forståelse for den historiske tidslinie.

Natur/ teknik timerne

En del af N/t timerne i 4.klasse blev anvendt i forbindelse med de emner vi arbejdede med. Her i 5.klasse vil vi bruge flere af timerne til forskellige områder indenfor fagene fysik, biologi og geografi.  Specielt vil jeg tage en del fat på biologien eftersom vi har forsømt det lidt – og samtidig er det et sted hvor børnene viser stor interesse.

Musik og billedkunst

I år har vi kun musik i efteråret (to timer om ugen) og billedkunst i foråret (to timer om ugen).

Vi er som sagt startet med musik og jeg kan godt mærke at vi ikke har deletimer mere: det er anderledes at være 25 børn sammen i musiklokalet i 90 minutter. Det kræver megen selvdisciplin af den enkelte.

Vi er startet med at forsøge at lære en sang på engelsk: Rivers of  Babylon (et gammelt Boney M-nummer) – det var børnene ikke umiddelbart tilfredse med, men det skal nu lige have en chance inden vi bortdømmer det. Senere vil vi arbejde med bl.a rap og måske en smule hip hop.

I foråret skifter vi så over til billedkunst, og her får børnene mulighed for at være med til at bestemme, hvad vi skal arbejde med.