Efter aftale med forældrerådet, har vi valgt at fortsætte den nye forældresamtaleform som vi lancerede sidste år. Modellen indebærer at vi indkalder jer til samtale til november til en enten 15 eller 30 minutters samtale alt efter behov. Vi kommer med et udspil omkring tiden, men selvfølgelig kan I ønske mere eller mindre samtaletid.

Til Foråret sender vi så en skrivelse ud, hvor I kan ønske en ekstra samtale med os. Disse sidste samtale er specielt beregnet på, hvis der er opstået ændringer i forhold til samtalerunden i november, eller hvis vi på forhånd har bestemt en opfølgning.

Vi tilføjer dog to ændringer til sidste års praksis. Den ene ændring er at vi ringer i forvejen til de forældre vi gerne vil snakke med i forårsrunden. Dette gør vi for i korte træk at informere om hovedtemaet for samtalen, således I kan nå en evt. snak med jeres barn inden den egentlige samtale.

Den anden ting vi ændrer i år, er at vi efter hver samtale, I fællesskab med jer afgør om samtalen er slut der, eller om vi har behov for at følge den op senere.

Den første samtalerunde finder sted den 14,20 og 22 november.

Her i starten af 4.klasse har vi valgt at lave delehold som rene drenge og pigehold.

Vi prøver dette af flere årsager . For det første mener vi at denne deling kunne dæmme lidt op for de problemer i pigegruppen, som vi desværre stadig ser her i 4.klasse. For det andet giver denne deling en mulighed for at lave aktiviteter mere målrettet mod hhv drengegruppen og pigegruppen.

Erfaringerne til nu har været meget positive. Begge delehold ser ud at trives ved delingen og specielt drengegruppen får på denne måde lidt mere fortjent opmærksomhed.

Opdelingen skal ikke på nogen måde ses som om vi generelt "har opgivet" at få drengene og pigerne til fungere sammen - slet ikke.

Indtil videre vil vi gerne fortsætte den ordning vi startede sidste år med glemmesedler. Det skal ses som en service for jer forældre, således I bedre kan følge med i hvad og hvor tit jeres barn glemmer lektier og bøger til undervisningen.

Lige nu registrerer vi glemte lektier, bøger, penalhus og idrætstøj. Når der er glemt 3 gange på en måned, sender vi en lille seddel med eleven hjem. Vi vil gerne have sedlen retur underskrevet, hvis ordningen skal have nogen funktion.

Efterhånden er det blevet meget almindeligt at familierne tager på ferie 1 uge udenfor den almindelige ferieplan. Der er ingen tvivl om at det er noget ungerne sætter stor pris på, og i løbet af sådan en uge lærer de noget helt andet, end det vi kan lære dem på skolen. Ofte for vi forespørgsler på hvad vi skal beskæftige os med i den uge hvor ferien holdes. Det er ofte svært at svare på. Ikke fordi vi ikke aner hvad vi skal beskæftige os med, men fordi det er svært at vide hvor langt vi når. Det kan vise sig at stoffet er sværere end vi troede så ekstra materiale må lægges ind, måske bliver klassen så optaget af noget at vi bliver "hængende" længere end forventet, eller noget helt andet dukker op, så alle planer udsættes.

Vores holdning er derfor at det er ok med ekstra ferie, men man må regne med at skulle yde noget ekstra når man kommer hjem. Så kan man præcist få at vide, hvad det er man gerne skal indhente. Desuden er det heller ikke sjovt at sidde under sydens sol og lave matematik eller træne staveord. Dog vil vi altid gerne have et postkort til opslagstavlen og synes det er en god ide at lave et par sider i scrapbogen, med billetter, dagbog og lign.

Hvert år har vi elever der døjer med ondt i ryggen større eller mindre omfang. Vi vil gerne forsøge at hjælpe til med at lette skoletaskerne. I år prøver vi at lade alle mapper have fast tilholdssted i skuffen på skolen. Ark som vi er igang med at arbejde med skal være i forældremappen og når det er færdiggjort skal det sættes i den rigtige mappe på skolen. Det vil være lidt mere kompliceret for børnene at holde styr på, men vi skal gøre hvad vi kan for at hjælpe dem med at få kopierne placeret på rette sted. Vi vil også bede jer være opmærksomme på hvad I tager ud af mappen. Det er uheldigt hvis børnene møder op uden ark hvor halvdelen af arbejdet er gjort. Enten må de så starte forfra, eller lave noget andet og lave arket færdig som hjemme arbejde.

Vi har bemærket at kun få af børnene pakker tasken efter dagens skema. De slæber f. eks. ofte matematikbøger med på matematikfri dage, eller fylder tasken med mange overflødige ting. Det vil være en god vane at få kun at pakke det nødvendige.

En del af dansktimerne her i 4.klasse er lagt som deletimer. Jeg håber på denne måde at få mere tid til de elever der stadig har en del problemer med dansk. Spredningen er desværre stor specielt i dette grundlæggende fag. 2 elever fra klassen får lidt extra hjælp på klinikken 3-4 timer om ugen. Herudover kæmper et par af børnene en hård kamp for at få læsningen og skrivningen på plads.

I vores daglige virke opmuntrer vi meget børnene til at hjælpe hinanden. Dette er også en af grundene til at vi har placeret dem i 6 grupper med 4-5 elever i hver i klassen. Det er et af de elementer vi gerne vil opprioritere her i 4.klasse - nemlig samarbejde børnene imellem.

Vi synes at de generelt er blevet bedre til at hjælpe hinanden, men skal dog stadig minde dem på at "det ikke altid kun er dem selv" det drejer sig om.

Fagligt er vi startet 4.klasse med at lave vores grundbog og arbejdsbog fra 3.klasse færdig. Jeg ville meget gerne have kunnet give børnene det nye dansksystem som de mindre klasser får i øjeblikket. Desværre er danskøkonomien så dårlig ... at det desværre ikke var 4.klasse der fik dette materiale i år. Herudover ville jeg gerne have kunne give dem om ikke andet fortsættelsen af deres almindelige system "dansk i fjerde". Også her må vi i fjerde klasse gå på kompromis, eftersom der ikke engang er til arbejdsbøger til børnene. Jeg forventer at vi i de nye budgetår efter jul, har penge til disse arbejdsbøger.

I øjeblikket arbejder vi med danskmaterialet " Mens du skriver-1"

Det er et procesorienteret danskmateriale der lægger meget op til at børnene arbejder mere kvalitativt med dansk samt at vi bruger skrivehæfterne meget mere.

Desværre kan jeg ikke give børnene bøgerne med hjem eftersom vi kun har 18 exemplarer af denne ( økonomien igen - æv). Senere på efteråret skifter vi til mens du skriver 2, hvor der skulle være elevbøger nok.

Børnene har 2 kopihæfter (!) med diktat og skriveøvelser. Disse arbejder vi med mindst en gang om ugen. Herudover vil de altid have noget ekstramateriale som de individuelt kan arbejde på. I øjeblikket har de "vampyrslottet" som er et lidt anderledes kursus i navneord.

Alle børnene skal altid have mindst en frilæsningsbog. Vi snakker om disse samt oplæser og anmelder for hinanden mindst en gang om ugen - for det meste bliver det om onsdagen hvor vi også har vores ugentlige bibliotekstime.

Jeg vil gerne opfordre jer til, når tid og sted er til det, at vise lidt interesse for de bøger de læser i. Børnenes motivation for læsning hænger også meget sammen med at de får lov til at vise både lærere og forældre hvad de læser i ....og hvor gode de nu er blevet til at læse.

I de sidste par uger har vi haft emne om "hvad vi samler på".

Det er et emne børnene har plaget om i lang tid , så nu skulle det være. Det har været fantastisk sjovt at se hvor forskelligartede ting som børnene samlede på. De skal så skrive om deres interesse og lave et foredrag for de andre i klassen.

Emnet munder ud i den udstilling vi er ved at lave på skolen af alle deres "samlerier"

Vi lader den flotte udstilling stå indtil forældremødet, så I får mulighed for at se deres mange forskellige ting.

Vi har planlagt endnu et emne her til 4.klasse. Det er emnet "Danmark" som skal køre i de fleste fag i et par uger lige efter påske.

Jeg opfordrer børnene til både at skrive og læse løs , både for at de får rutinen, men også for at de får bedre skrive og læse-oplevelser. Enkelte gange går jeg så lidt på kompromis med korrektheden for at opretholde læse og skrivelysten. Flere børn var begyndt at skrive meget afmålt fordi de ikke ville have fejl. Derfor opfordrer jeg dem til at bruge deres fantasi og deres blyanter og bare skrive løs. Det har givet en masse gode, lange og spændende historier. Dette betyder dog ikke at jeg altid ser gennem fingre med fejlene. Det er lidt med at have føling med den enkelte elev og vurdere en i situationen hensigtsmæssig retning. Når vi så blandt andet arbejder i "mens du skriver" går vi mere i bund i børnenes udtryksformer.

Eleverne har fået 2 skrivehæfter for at vi er sikre på at de altid har mindst 1 med i tasken. Jeg forlanger den samme orden i skrivehæfterne som Lone kræver i matematik (se nedenfor). Altså skal børnene altid skrive en overskrift , lave margin i siden samt skrive hvis det er en opgave fra en bog der bliver løst.

Computere bliver mere og mere anvendt som et almindelig redskab i dansk.

Børnene bruger ofte tekstbehandling til at skrive danskopgaver på, og er generelt blevet meget fortrolige med mediet. Grundlæggende skrives næsten alle danskopgaver dog først i hånden i skrivehæftet. Enkelte opgaver giver jeg børnene lov til at skrive direkte på PC hjemme eller oppe i skolen.

Vi har indtil videre brugt tekstbehandlingssystemet Ami-pro, men det er desværre ved at have overlevet sig selv. Vi har ikke økonomisk mulighed for at investere i fx. officepakken til skolens maskiner. Vi har derfor valgt at prøve free-ware pakken "star-office" som minder meget om den almindelige office-pakke. Det er et gratis system der er blevet udviklet i de seneste år af forskellige folk jorden rundt, som også var af den mening at de forskellige købeprogrammer var for dyre. Børnene vil derfor fra i år begynde at lære dette tekstbehandlingssystem og har i øvrigt mulighed for at låne en gratis CD med hjem og installere det på hjemme- PCeren. Det har den klare fordel at de så kan lave opgaver hjemme og fortsætte med dem i skole - og omvendt. Som sagt er det helt gratis og fuldstændig legalt.

I øjeblikket introducerer jeg E-mail systemet for børnene. De har alle fået en konto på skole-kom hvor næsten alle skoler i Danmark er repræsenteret. Hvor der er mulighed for det i hjemmet, vil jeg gerne opfordre til, at I tilskynder børnene til at bruge deres nye E-mail. De vil garanteret meget gerne vise jer hvad de kan, og måske kunne I hjælpe med at finde nogle mailadresser på familie og bekendte som de kunne skrive et brev til.

Vi fortsætter også med billedbehandlingsprogrammet PSP hvor eleverne lærer at behandle og exportere billeder til bla. tekstbehandling.

Som vi skal diskutere på forældremødet, vil der nu også være mulighed for at lave nogle "klasse-sider" på skolens hjemmeside. Vi skal I fællesskab på forældremødet vurdere hvad vi synes de sider skal bruges til. Jeg ville foreslå at børnene fik hver deres side hvor de kunne fortælle lidt om dem selv og evt. få et billede på. Dog er jeg af den opfattelse at der på disse sider aldrig må komme "følsomme" oplysninger på - altså skal der kun stå højst elevens fornavn og ikke andre oplysninger.

Den helt store forskel på matematik i 3. kl. og matematik i 4. kl. er skiftet fra engangmateriale til flergangbøger. Eleverne kan ikke længere nøjes med at skrive et facit i bogen, men skal selv skrive hele stykket op i deres hæfte. Det kræver et større overblik og ikke mindst en indkøringsperiode hvor vi bruger meget tid på at finde ud af hvordan man mest hensigtsmæssigt skriver stykkerne op i et hæfte. Her i begyndelsen sætter jeg nogle meget afgrænsede henvisninger på hvordan jeg gerne vil have at ordenen i hæfterne skal være f.eks.

- margen, hvor side tal og stykkets nummer skal skrives

- ét tal i hvert felt

- 2 streger under facit

- masser af luft omkring de enkelte stykker

Det er en temmelig besværlig proces for mange af eleverne men vi arbejder stille og roligt med det og efterhånden skal det nok komme til at fungere. Efterhånden som børnene får helt styr på deres orden, vil der også blive givet plads til en mere individuel måde at gøre tingene på, blot det stadigt er læseligt og overskueligt.

Ikke nok med at stykket skal skrives op, i mange sammenhænge skal de selv finde ud af hvilke regnestykker en opgave faktisk består. Det gælder især opgaverne med meget tekst. Her er opgaven faktisk lige så meget "læs og forstå" som matematik. Kunsten er at trække de relevante informationer ud af teksten og derefter finde ud af hvilke regningsarter man skal bruge og hvordan. En del af disse opgave vil vi løse i fællesskab og også i fællesskab finde ud af hvordan man skriver sådant et stykke op i hæftet.

Matematikbogen har en indbygget differentiering af de forskellige opgavetyper. Ved afslutningen af de forskellig emner som bogen behandler, er et par sider med henholdsvis blå og grøn margen. Siderne er bygget op sådan at de elever, der syntes emnet har været let og godt kunne tåle lidt ekstra udfordring, kan arbejde med de blå sider, mens de elever som synes stoffet har været vanskeligt og godt kunne bruge en grundigere bearbejdning arbejder med de grønne sider.

Her fra starten har jeg valgt at lade eleverne selv vælge hvilke sider de vil arbejde med. Vi har snakket om at det er vigtigt at være ærlig overfor sig selv når man vælger. Det er ikke godt at vælge de lette sider hvis det kun er begrundet i at man så kan blive hurtigt færdig fordi "det er så let". Lige så galt er det at vælge de svære sider hvis det betyder at man er ved at brække halsen på opgaver der er alt for svære og som giver urimeligt mange lektier. Det drejer sig altså om ansvar for egen læring, om at vælge de opgaver som man får størst udbytte af at arbejde med. Jeg går naturligvis rundt og snakker med eleverne om deres valg, og hvis min vurdering ikke stemmer overens med deres må de forklare sig. I forbindelse med sådan en snak er der i denne omgang flere som er gået med til flytte fra grønne til blå sider, men generelt har børnene efter min vurdering valgt ansvarligt og fornuftigt.

De overordnede discipliner i 4. kl. er:

- brøker

- kommatal

- k-systemet (koordinatsystemet)

- geometri

- division

Engelsk er nyt fag i 4. kl. og der er ingen tvivl om at eleverne har set frem til at komme i gang med denne nye udfordring. De fleste af børnene har på forhånd et vist kendskab til sproget, de kan tælle til 10, de kan en del udtryk som de har opsnappet fra tv (ikke alle lige stuerene), og de har lyttet til en del popmusik hvor de har forsøgt at synge med og efterligne "Spice Girls" m. fl. De færreste børn starter altså helt på bar bund, men har helt fra begyndelsen noget at byde ind med.

Vi er startet med at arbejde uden bøger, dels fordi 5. kl. gerne ville beholde bogen lidt længere dels for ikke at blive konfronteret med det engelske skriftspog i alt for stort omfang fra de første timer af. Den 1. måneds tid har vi arbejdet med tallene, grundigt fra 1- 20 dem skulle alle gerne have rimeligt tjek på og lidt mindre grundigt med tallene fra 21-100. Vi snakket om farver, spurgt og svaret på spørgsmål som hvad hedder du, hvad er det og hvordan har du det? Det hele skal gentages utroligt mange gange og i mange forskellige sammenhænge. Vi er gået rundt i klassen og talt sammen, vi har spillet billedlotteri, arbejdet med ark, leget "Simon says" mm.

Undervisningen består af mange forskellige aktiviteter. Vi skal synge, lege, lave drama, spille spil, bruge rim og remser, snakke, læse, skrive, lytte og se video

Undervisningen i engelsk vil i videst muligt omfang foregå på engelsk. Jeg taler meget engelsk, med store fagter, pegen på og mimik. Ofte vil eleverne så være i stand til at uddrage hovedtrækkene i den besked der bliver givet og får så en fornemmelse af selv om de ikke forstår det hele, kan de godt forstå hovedbudskabet. Ofte vil der umiddelbart efter blive givet en oversættelse af hvad der er blevet sagt.

Engelsk i 4. kl. er meget et spørgsmål om mod og motivation. Tør jeg lukke munden op med fare for sige noget forkert, har jeg lyst til lære engelsk og tror jeg på at det kan lade sig gøre. I engelsk timerne vil vi meget ofte opleve at der nogle der kommer til at lave fejl, kalder blå for sort eller får udtalt orange lidt underligt. Det skal der være plads til og også til at fejlen bliver rettet. Jeg lægger jeg temmelig stor vægt på at udtalen er fornuftig så der ikke her fra starten af bliver indlært alt for mange unoder. Der skal også være plads til et grin når tungen helt slår knuder, ellers bliver det alt for anstrengt at få timerne til at fungere i en rar atmosfære.

Vi fortsætter, hvor vi slap i 3.kl, idet musikstykkerne naturligvis bliver sværere. Rytmerne bliver mere komplicerede, og rent spilleteknisk stiger sværhedsgraden også. Vi vil stadig bruge en del tid på "sang og bevægelse" - folkedanse osv. I løbet af året, skal vi også høre musik som andre har lavet: Carl Nielsen, Mozart .... og også mere moderne ting som blues, beat osv. Det vigtigste mål er stadigt: at bevare glæden ved musikken.

Her i 4.kl er vi startet med et emne om "masker". Vi har tegnet/malet drømmemasker med støvkridt, lavet "kludeklip" /"avisklip" og næste gang går vi igang med lermasker. Det er også meningen, at vi skal arbejde i pap maché. Desværre har vi kun billedkunst i efteråret, så vi slutter til jul. (men det kommer igen i 5. kl)

I historie i 4.klasse fortsætter vi tidsmæssigt op gennem bronzealderen, jernalderen til middelalderen. Som førnævnt er det vigtigt at børnene får en fornemmelse af de største historiske begivenheder samt overblik over den historiske tidslinie. Udover at det er en god kulturbasis er det helt sikker et vigtigt redskab til bedre at forstå nutiden.

Som tidligere nævnt, mener jeg idræt er et dejligt fag at have i skolen. Stort set alle børn er glade for faget og som modvægt til de tit stillesiddende øvrige fag, er det et fag hvor de på en fornuftig måde får krudtet ud. Det er derfor vigtigt i hele skoleforløbet særdeles vigtigt at "lysten til idræt" bibeholdes. Dette kræver at timerne er varierede, tager udgangspunkt i børnenes psykiske og motoriske udviklingstrin, samt giver dem positive oplevelser og udfordringer. Herunder er det vigtigt at børnene lærer at tage hensyn til de andre , lærer at fungere i gruppen i helhed og indgå i alle aktiviteter med positivt sind.

Det er en ordentlig mundfuld, men jeg synes at 4.klasse som helhed er godt fungerende på disse områder. Desværre er det tydeligt at det igen er i pigegruppen der skal bruges flest kræfter på, for at få det til at fungere.

Lad mig eksempelvis beskrive et par situationer her fra de sidste par ugers idræt.

* I en time spiller vi en slags stikbold med en meget blød bold. Nogle piger lader sig skyde med vilje og gør derefter intet for at komme ind i legen igen. To piger er væk og er gået uden for døren og sidder og småhygger mens de overbeviser hinanden om hvor ondt det gør at blive ramt af den bløde bold.

* I en fangeleg lader 2 piger sig fange med vilje og sætter sig sammen med det hovedformål at hyggesnakke.

* Mht idrætstøj har jeg en rimelig liberal holdning ( se nedenfor). I den sidste tid er "Idræts-tøj-moden" hos pigerne ændret drastisk for nogle. De kommer i bukser der er for lange i benene samt små meget korte bluser. Det er ikke det mest praktiske tøj, hverken når man skal udenfor eller når man skal stå på hovedet og samtidig bruge den ene hånd til at holde den mikroskopiske bruse bare en smule på plads.

* Det sidste eksempel var her forleden. En pige komme hen til mig efter bad og hvisker at jeg bare skal vide at alle piger undtagen 2 i meget lang tid er gået i bad med trusser på. Så har de bare bøjet overkroppen lidt ind over bruseren ....og det var så det bad. Jeg har selvfølgelig haft en meget alvorlig "samtale" med pigerne efter dette, så det nok ikke gentager sig.

For god ordens skyld vil jeg lige repetere nogle af rammerne omkring idrætstimerne, så I også det helt på det rene.

Børnene skal have idrætstøj samt håndklæde med til alle gymnastiktimer. Elever der skal fritages for timen, skal såvidt muligt, have kontaktbog med.

Har barnet slået sig i frikvarteret eller andet, finder vi selvfølgelig ud af det hvis de skal fritages. De der ikke har gymnastiktøj med, deltager ikke i idrætsaktiviteterne men er selvfølgelig under opsyn.

På samme måde skal alle børn i bad efter hver time, med mindre de er fritaget . Hvis man har glemt håndklæde, fremtryller jeg et rent til dem. Flere er begyndt at tage sæbe og deodorant med, hvilket er helt fint, men selvfølgelig ikke noget børnene skal have med.

Fodvorter bør under behandling. Hvis det behandles rigtigt kan børnene godt deltage samt gå i bad med de andre.

Børnene skal have fornuftigt idrætstøj på. De skal kunne bevæge sig frit i tøjet og helst have lidt extra med, her hvor vi tit tager udenfor i timerne. I enkelttimen om mandagen er vi altid inde. Vi bruger ikke rigtige idrætssko inde endnu. Dog må børnene gerne have blødsålede idrætssko med .

Smykker såsom ure, store øreringe og kæder skal tages af. Hårde spænder i håret er heller ikke nogen god ide.

I 4.klasse skal vi videre i indføring i grundboldspillene. Vi skal også arbejde med redskaber, orienteringsidræt, musik og bevægelse, akrobatik, dramatik, kamp og samarbejdsøvelser. Lege elementerne slipper vi aldrig , så derfor bliver det hele selvfølgelig krydret med en masse lege.

Fra uge 39 og 10 gange frem skal vi om onsdagen have svømmeundervisning. Vi kører i bus sammen med 5.klasserne til Hinnerup svømmebad. Det plejer at være nogle sjove og givende timer som børnene ser frem til.

Vi skal 4 lærere med og herudover er der en livredder tilknyttet.

Børnene bliver inddelt i 3 forskellige grupper alt efter deres svømmeniveau, og arbejder så med de tilknyttede lærere forskellige steder i bassinnerne.