|
Klasseroman |
|
Klasse-roman
Tak
for de mange fine postkort som I har hjulpet jeres børn med at få sendt til klassen. Vi
læser 3 hver dag, kikker på kort og hører om interessante steder og oplevelser. Vi kan
se at det er en god oplevelse for børnene. De glæder sig til det er deres tur til at
læse postkort.
Som
vi fortalte i forældrebrevet umiddelbart før sommerferien har klassen fået 2 nye
lærere. Helle Vilslev, som har fået klassen til billedkunst, er kommet til Hadbjerg
skole fra en skole i Århus. Den anden ”ny” lærer blev af skematekniske grunde
ikke en ny lærer men en ”gammel garvet rotte” nemlig Inger Duus som har fået
klassen i de praktisk/musiske timer, kristendomskundskab og 5 støttetimer. Lau måtte
springe ind med en ekstra lektion så han nu også har historie.
Klassen
er også blevet beriget med en ny elev, Rasmus, der kommer
fra Østervang-skolen, så nu er der 26 elever i 3.kl.
Endelig
er Fie Larsen blevet klassens kontaktperson i SFO. Hun vil være i klassen om tirsdagen.
Vi
siger velkommen til både Rasmus, Helle, Inger og Fie og håber at de falder godt til på
skolen og i klassen
I
år har Lau og Lone kun 3 støttetimer om
ugen som er beregnet til hele klassen. Timerne i mat. og dansk vil derfor i højere grad
være som på skemaet og ikke så meget ”Lau og Lone timer” som sidste år. Det
gør på den ene side systemet lidt mere stift, men på den anden side er det lettere for
jer at overskue hvad der sker. Klassen har en del ekstra støttetimer som bliver læst af
Jette og Inger, men de er tildelt elever med særlige behov og bliver som hovedregel brugt
til dem.
Lidt af hvert v. Lau og
Lone
Klassens tid
I både første og
anden klasse har vi hver dag taget os tid til at tage en fortællerunde, oftest i en
dansktime. Det har været lærerigt og hyggeligt, men desværre går den ikke længere. En
fortællerunde dagligt vil let komme til at betyde at vi slet ikke kommer i gang med det
mere specifikt faglige. Vi vil stadig gerne høre fra børnenes liv uden for skolen, men
vil samle beretningerne til mandag hvor vi tager ”klassens tid” i dansktimen.
Ved at samle snakken sammen forventer vi også at børnene får lidt mere bevidsthed om
hvad det er der er vigtigt for dem selv at fortælle om, og hvad det er andre kan have
interesse i høre om. Vi skal altså gerne væk med fortællinger-ne
om at ”jeg legede med x i går, vi spillede fodbold”
medmindre at der var et eller andet særligt på færde i den anledning. Sker der store
ting i børnenes liv vil vi selvfølgelig stadig tage tid til at snakke om det. Er der kommet en lillebror eller
lillesøster, eller er katten blevet kørt over er det absolut nødvendigt og rimeligt at
vi tager vare på det, men småtingene må vente, desværre. Klassens tid skal
også bruges til at snakke om klassens trivsel generelt, høre fra elevrådet, snakke om
skolefest, ture ud af skolen, minilejr med mere.
Pladser
I år har vi indledt
skoleåret med et forsøg hvad angår pladser. I første og anden klasse har vi bestemt
hvor eleverne skulle sidde og sammen med hvem. Det var lidt af et puslespil at få til at
gå op de 4 gange om året hvor pladserne blev fastsat. Hvem er gode til at arbejde
sammen? Hvem er kan enes om at være makkere? Hvem er lidt for gode venner til at kunne
sidde sammen uden at forstyrre? Hvem kan sidde lige foran og bagved for at det ikke skaber
for meget uro? Disse overvejelser har vi selvfølgelig gjort efter bedste evne, men
eleverne har ikke haft indflydelse. I dag bliver der
snakket meget om at vi alle skal være fleksible, omstillingsparate og i stand til at tage
ansvar. I et forsøg på at hjælpe ungerne på vej til disse kompetencer, har vi i år
valgt at lade børnene selv bestemme hvor de vil sidde og sammen med hvem. Betingelserne
er dog at de hver dag i løbet af en måned vælger en ny makker og finder nye placeringer
i klassen. Klassen har et par minutter hver morgen inden læreren kommer (vi kommer
bevidst et par minutter senere til første lektion) til at finde en plads og en makker til
hele dagen. Det er børnenes eget ansvar at få det til at fungere og hjælpe hinanden
hvis de står tilbage med en makker som de allerede har siddet sammen med. Vi håber at opnå: - at alle kan sidde sammen/arbejde
sammen i det mindste en enkelt dag -
at børnene tager
ansvar for at hjælpe hinanden med en daglig konkret opgave -
at der ikke bliver
etableret faste urocentre -
at børnene føler
de har større indflydelse på deres dagligdag. Indtil nu er
forsøget stort set forløbet godt. Kun en enkelt gang har der været problemer med at
finde en makker, men med en opfordring til at forsøge at løse problemet var det klaret
uden hjælp i løbet af et enkelt minut. Rigtigt flot klaret!! Bagsiden af forsøget er,
når to gode venner med snakketøjet i orden vælger at sidde ved siden af hinanden. Det
er ikke altid at det forløber lige heldigt. Det kan blive til for meget snak der
forstyrrer resten af klassen, for lidt arbejde der medfører for mange lektier og at nyt
stof ikke bliver forstået. Vi håber alle eleverne hen ad vejen får en forståelse af
deres ansvar for at pladsordningen kan fungere. Vi vil løbende vurdere hvordan vi synes
systemet fungerer og om nødvendigt vende tilbage til det gamle system. Tunge tasker
Igen i år har
børnene flere bøger og mapper end det er hensigtsmæssigt at slæbe rundt på hver dag,
taskerne bliver simpelthen for tunge. Vi vil gerne opfordre til at alle mapper holder til
skufferne på skolen. De ark der arbejdes med og som måske ikke er færdige bør være i
forældremappen ( vær rare ikke at tage elevark ud af forældremappen, det er træls for
ungerne når de enten må starte forfra eller lave ekstra hjemmearbejde). Vi vil så med
jævne mellemrum sørge for at papirerne bliver flyttet over i de rigtige mapper. Læsebogen, ”Tid
til stavning”, matematikbogen og atlasset må også meget gerne være i skuffen
medmindre der er lektier som gør, at bøgerne skal bruges hjemme. For os er det rarest
at bøgerne har deres faste tilholdssted på skolen. Det gør at de kan findes frem når
som helst behovet opstår. Vi har tømt tasker
sammen med børnene en enkelt gang i år, men de har brug for at både I og vi af og til
minder dem om at tømme taskerne for unødige bøger og mapper. Mange af børnene gør det
ikke af sig selv for: ”Min taske er ikke spor tung” og ” Det er bedst at
have bøgerne i tasken så har jeg altid det jeg skal bruge”. Elevsamtaler
I år har vi fået 0,5 time til elevsamtaler. Dette er en honorering
af et længe uopfyldt ønske og en opfyldelse
af en af folkeskolens intentioner. Samtalerne
vil dreje sig om såvel faglige som sociale forhold. Det betyder at børnene vi l blive
taget ud af undervisningen en ½ time i løbet af skoleåret til en snak med enten Lone
eller Lau. Lektier
Igen i år vil vi
bruge lektiebøger så der ikke er nogen tvivl om hvorvidt der er lektier eller ej. Vi
meget gerne have jer til at hjælpe med at lektiebogen bliver tjekket og lektierne lavet.
Man kan ikke regne med at eleverne kan huske om der er Iektier, lektiebogen bør tjekkes,
gerne af børnene selv. I slutningen af sidste skoleår løb vi ind i at det var reglen
snarere en undtagelsen at 6 – 8 elever
ikke havde lavet lektier. Forklaringerne var mange: jeg havde ikke tid, jeg troede ikke….,
jeg glemte det. Ofte er lektierne grundlaget for det arbejde vi skal have gang i på
skolen, men det kan være svært at finde et fælles startpunkt hvis op til en 1/3 del af
eleverne ”ikke er klar til start”. Dansk v. Lone
Skrivning
Her i tredje klasse
skal eleverne i gang med at lære at skrive sammenbundet skrift. Der er ikke entydige svar
på hvilken skrifttype det er mest hensigtsmæssigt at vælge. Såvel formskrift som
skråskrift har deres fordele. For skråskriftens
gælder det: -
mange synes det
giver en mere personlig håndskrift -
til gengæld kan den
være sværere at læse -
bogstaverne
adskiller sig en del fra de trykte bogstaver. Det betyder at det bliver lettere at se
forskel på f.eks. b og d, men at mange bogstaver næsten skal læres forfra -
alle bogstaver kan
bindes sammen og det giver en hurtigere og mere letløbende håndskrift -
det kræver en del
øvelse at få lært det For formskriften
gælder det: -
bogstaverne ligger
tæt op ad de trykte bogstaver -
det er enkelt at
binde bogstaverne sammen -
det giver en
letlæselig håndskrift Jeg synes at I
sammen med jeres børn skal vælge hvilken skrift de skal skrive. For nogle, især piger,
er det vigtigt med de fine snørkler som hører til skråskriften. Måske laver de dem
alligevel på formskriften og får så en hverken eller skrift. For dem er det måske
bedst at starte med skråskriften. For andre vil det være svært rent motorisk at styre
skråskriften med et fornuftigt resultat. Er I tvivl om hvad I
skal vælge, anbefaler jeg at I vælger formskriften. Den er et sikkert valg som alle kan
komme til at magte. Er der nogle elever som kommer til at brænde for at
lære skråskift senere kan vi vende tilbage til det i 5. – 6. kl., men ikke før. Der hæftet
eksempler på de 2 skrifttyper ved bagest i ”forældreromanen” Læsning
Jeg opfordrer alle
elever til altid at have en frilæsningsbog i skuffen. Det skal være en bog som
niveaumæssigt og indholdsmæssigt passer til den enkelte. Bogen skal bruges ved f.eks.
”vælg selv” , hvis der kommer en vikar i klassen eller når alle skal have en
½ times læsning enkeltvis eller i parvis. Vi vil så småt
starte på at lave nogle boganmeldelser, som skal samles i en fælles mappe. På hver anmeldelse skal man skrive hvilken bog
der er læst, hvem der har skrevet den, hvem hovedpersonerne er og hvad den handler om.
Hensigten med boganmeldelserne er: -
at børnene skal
være bevidste om indholdet i den bog de har læst -
at blive opmærksom
på at man kan lede efter en god bog ved hjælp af forfatteren -
at hjælpe de andre
i klassen med at få gode ideer til hvad de kan læse -
skriftligt at give
udtryk for sin mening -
at lære at lave et
kort referat Vi skal også
arbejde en del med læsebogen, som indeholder en masse gode tekster som vi skal arbejde
med på mange forskellige måder. Selv om en del af læseunder-visningen stadig går ud
på at øge elevernes læsefærdigheder, knytter der sig her på mellemtrinnet en mængde
andre færdigheder og kompetencer til det at læse. Lærervejledningen
giver et bud på hvad målsætningen for arbejdet med læsebøgerne på mellemtrinnet kan
være. Den er stor og flot men en god beskrivelse af hvad det bl.a. andet er vi arbejder
hen imod. Så værsgo! Læsebogen skal
hjælpe eleverne til: -
at lære deres
kulturarv at kende -
at udvikle et
kulturelt tilhørsforhold, som kan danne
grundlag for forståelse af andre kulturer -
at udvikle en
sproglig bevidsthed gennem sproglige oplevelser og erfaringer -
at opleve æstetiske
og etiske værdier i vores egne og andres kulturer -
at få kendskab til,
hvordan forskellige genrer fungerer og gør litteraturen og sproget rigere -
at blive bevidste om
egne skabende og udforskende evner, som kan udvikles i forskellige sammenhænge -
at samarbejde på
forskellige måder og med forskellige mål -
at vurdere egne og
andres produkter og aktiviteter, så de gennem bearbejdning og kvalitative valg kan
forbedres -
at være
medansvarlige for planlægning, gennemførelse og fremlæggelse af arbejdet, både
individuelt og kollektivt.
Dansk er også: -
at synge en sang -
skemafri dage med
forskelligt indhold, bl.a. ”store historiedag” -
at planlægge
aktiviteter til skolefesten -
at lave scrapbog -
at arbejde med
computere -
at snakke om hvad
der sker i verden -
brug af
skolebiblioteket (bibliotekstimen er endnu ikke fastlagt) Natur/teknik v. Lau
Natur/teknik er i
år udvidet med 1 time, så vi nu har 2 timer om ugen. Den ene time er en fællestime og
den anden er udlagt som deletime. I fællestimen om torsdagen vil vi hver gang begynde at
”vise”. Har ungerne noget de gerne vil vise resten af klassen, kan det
medbringes i denne time. Det har tidligere været ”legalt” at tage ting med,
når det har passet børnene, men vi har i år lagt lidt låg på de daglige fortælle- og
viserunder. Natur/teknik skal
også i år tage udgangspunkt i det nære og de forhold der, naturligt interesserer
ungerne. Gennem forsøg, snak, opgaveløsning og læsning af lette tekster skal børnene
lære at stille spørgsmål, vurdere og tage stilling
til det vi arbejder med. Her ud
over skal de arbejde med at sammenstille iagttagelser og data samt foretage enkelte
generaliseringer. Vi er begyndt med at
arbejde med kort og vil senere se på: vores eget lokalsamfund, lidt el-lære, fuglene ved
foderbrættet og hvad der måtte fremkomme fra børnene selv. Her i 3. klasse får
alle børnene deres eget atlas. Det er en foræring, der dog altid skal være at finde i
skoletasken eller i skuffen i klassen. Atlasset er ikke kun til brug i natur/teknik, men
til alle de fag, der måtte have gavn af det. Historie v. Lau
Historie er et nyt
fag her i 3. klasse. Det er et fag som børnene ikke helt har forholdt sig til endnu for
hvad er historie? Det kan jo både være dengang i istiden for 15.000 år siden og det kan
være i går da onkel Johns bil punkterede. Vi har her til at
begynde med set lidt på gamle ting og snakket lidt om ” før i tiden”. 3. klasse får nye
historiebøger. De hedder ”Hit med historien” og er så nye, at vi først får
dem efter 1-9-01. Jeg har set et par prøver på den og syntes de ser meget spændende ud.
De er noget forskellige fra den gængse historiebog på den måde at denne begynder i
nutiden og arbejder sig bag ud, sluttende i stenalderen. Forlaget Gyldendal, der udgiver
bøgerne, vil gerne høre hvordan bøgerne modtages af lærere og elever, hvorfor jeg har
meldt klassen til som testklasse. Det medfører, at jeg 3 gange i løbet af 3. klasse skal
lave et testskema, der skal være med til at videre-udvikle systemet. Jeg mener selv at
”det at have en historie”, er en utroligt vigtigt ting. Jeg mener, at alle skal
have en vis viden om deres historiske baggrund for at kunne leve og forstå den utrolig
fortravlede nutid vi lever i dag, og måske på den baggrund finde sin egen og måske
roligere livsstil. Matematik
v. Lau
I matematik er vi
kommet godt i gang her i 3. klasse. Vi arbejder stille og roligt videre på det store
projekt, at kunne regne den ud på smarteste og nemmeste måde. Det er ikke altid lige
let, derfor har vi som altid lidt hjælp til at gennemføre projektet og det er som
vanligt Sigma. Bogen er for sidste gang et engangsmateriale i to bind, 3-A og 3-B. Opbygningen er som
tidligere, med sider der skal regnes først og frivillige med rødt mærkede sider til
slut. Antallet af almindelige talopgaver viger lidt for tekstopgaver og opgaver, hvor
billeder eller tabellignende oplysninger indgår. Sværhedsgraden bliver større dog uden
at man bliver sparket omkuld af den grund. Vi vil selvfølgelig
her i 3. klasse arbejde videre på de (for at bruge et ord fra formålsbeskrivelsen i
matematik) faglige kompetencer de har udviklet tidligere og give dem nye metoder og
teknikker til at løse de givne problemer. Vi træner videre i
de tre regnearter plus, minus og gange i kendte og mere camouflerede forklædninger.
Gangetabellerne vil vi i år træne mere intensivt, på den måde at tabellerne gives for
hjemme i forbindelse med almindelig lektiegivning. Tabellerne skal først øves som remser
og når de sidder fast kan der spørges ind til de enkelte gangestykker. Selv om
tabellerne trænes er det stadigt nødvendigt for nogle at bruge deres trykte tabeller. Om
alt går vel bliver det til sidst så besværligt at bruge tabellerne, at det er nemmere
at lægge dem væk og bruge hovedet. Jeg vil dog her sige, at tabeløvning kan være en
utrolig langvarig affære, der kan tage år før den afsluttes eller opgives. Af nye områder der
introduceres i år kan nævnes, en større forståelse af mål, vægt og rumfang.
Millimeter, meter, gram, kilogram og kubikcentimeter (cm3). Vi skal
arbejde med dem både teoretisk og praktisk. Vi har allerede set
lidt på målestoksforhold, vi fik af vide at en cm på kortet var 15 km i virkeligheden,
hvor langt var der så fra A til B? osv. Ovenstående symbol
vil dukke op i matematikbogen med mellemrum. Det betyder at opgaven skal løses med brug
af lommeregner. Lommeregneren er nemlig et godt redskab der skal bruges, når det ikke er
udregningen, men selve opgaven der er det vigtigste. Hvis i ser matematik
bogen igennem vil i se nogle mere praktisk/tekniske sider, dem vil vi lave i samarbejde
med natur/teknik. Det kan eks. vis være papirflyvere, morse mm. Ved sygdom og ferie
forventer jeg ikke at ungerne laver alle de sider vi har nået medens de var væk. Til
gengæld forventer jeg at de stille og roligt får indhentet det de har mistet, når de er
færdige med det de skal nå i timen, eller når de har få eller ingen lektier for. Igen i år er er der
nogle timer hvor vi er mere end en lærer i matematiktimerne. Lone er med i 2 timer, hvor
af den ene er til klassen og den anden er en elevbestemt støttetime og den anden er til
klassen. Inger er med i en time og det er en elevbe-stemt støttetime
Kristendom v. Inger Jeg tage udgangspunkt
i elevernes naturlige spørgelyst og åbenhed om tilværelsen. Det bliver fortællinger
fra GT og NT sammen med Os og kristendom 3, salmer, video, .. som jeg vil anvende til at
tale om vigtige spørgsmål fra elevernes verden. Det kan være spørgsmål som: Hvordan
er alting blevet til? Er der liv efter døden? Hvad er det gode og onde? Hvad er sandt og
falsk? Jeg vil arbejde med
følgende temaer: Vi er glade, Tilgivelse, Symboler, Påske og Vikingetid/Den gamle og den
nye tro. P/M v. Inger
Jeg er begyndt med at sætte gang i et broderi, hvor
eleverne skal lære nogle forskellige broderisting. Dette
arbejde bliver ind imellem et mellemarbejde, da jeg har tænkt mig at samarbejde med de
andre lærere på klassen, sådan at hvis der er brug for at lave noget praktisk til et
fag, kan vi jo gøre det i P/M-timerne. Jeg vil også lade eleverne være med til at
sætte deres præg på indholdet af timerne. I timerne kommer de frem med, hvad de kunne
tænke sig at lære. Når jeg arbejder praktisk musisk med så mange elever alene, kræver
det nogen tålmodighed og hjælpsomhed fra elevernes side. Jeg vil gøre meget for at
lære eleverne at hjælpe hinanden. Billedkunst v. Helle
At undervise i
billedkunst kræver ”mange” arme og et stort overblik med 26 elever på et hold. Det bliver
spændende og lidt af en udfordring. Billedkunst er mange
ting! Vi starter med et
forløb om farver, som strækker sig frem til efterårsferien. Her vil vi bl.a. bruge
efterårets høst af frugt og grønt som motiv. Gennem det kommende år vil jeg forsøge
at give børnene en umiddelbar glæde ved det at lave sin ”egen” kunst. Vi vil
tegne – male. Se på lysbilleder
af mange forskellige kunstnere. Snakke om, hvad kunst kan og vil med os mennesker.
Observere og iagttage den hverdag og verden, som er lige her og nu for vores øjne. Hvordan laver vi
skygge? Hvornår ser en ting
rund ud? Hvad kan blyanter og
vandfarver? Vi vil stjæle med
arme og ben fra Picasso, Matisse og en masse andre. Vi vil tegne motiver af køkkenting og
male billeder i sovsekulør af mennesker. Den vigtigste rolle
som lærer i billedkunst må være at sætte børnene godt i gang – og så overlade
dem og fantasien – til det at skabe billeder. Også gøre sine ting færdige.! Jeg forventer at
faget tages seriøst af elever såvel som forældre. Mødes med energi og
lyst til at lære ligesom i skolens andre fag. Om end vi vil arbejde i ler, så er faget ikke kun et sted man laver askebægere og
lysestager til jul. Kunst er også – at lave
en lille smule om på virkeligheden
Idræt v. Jette Igen i år er vi så
heldige at have 3 idrætslektioner om ugen. De er placeret onsdag morgen og de sidste
lektioner torsdag. Desværre kolliderer
vores morgentime med 1.klasses idrætsmodul. Dette betyder, at vi hverken kan benytte
gymnastiksalen eller omklædningsrummet. Da hverken omklædning eller bad er muligt
lægger det nogle begrænsninger for vores aktiviteter denne dag. Indtil nu har det ikke
givet de store problemer da vores sommer jo har været så flot, men når efteråret giver
lyd fra sig, vil der måske være lektioner, hvor vi er nødt til at opholde os inde. I
det omfang det er muligt, og uden at forstyrre resten af skolen, kan vi lave indendørs o-løb og lignende. Vil I huske
på, at børnene denne dag har noget praktisk tøj og et par fornuftige sko på eller
skiftesko med. Så længe vejret er
til det, vil vi være ude i samtlige idrætstimer. ( Salen er lille og vi skal nok blive
stuvet sammen derinde til vinter.) Vil I hjælpe børnene med at få deres idrætstøj
med. Mange har fornuftigt idrætstøj/sko men nogle mangler lidt ”varmt”
idrætstøj. De fryser både når vi går ud og når
der er små ophold i aktiviteterne. Er I i tvivl om
vejret betyder ”inde eller ude” så giv dem altid udetøj med. Udetøj kan de
bruge inde, det modsatte kan blive en både kold og klam oplevelse. Sidste år var der
en del der glemte deres idrætstøj. Derfor vil jeg i år ”krydse” af, og give
en kort besked i kontaktbogen hvis det sker flere gange inden for kort tid. Beskeden er
kun til orientering, men hvis I lige vil gøre et notat så jeg ved I har set den. Igen i år er de
fleste af børnene på skift ansvarlige for lidt opvarmning for klassen. De har lært
meget af sidste års ”runde”. De er velforberedte med tætskrevne/ tegnede sider
de dårligt kan læse fordi de samtidig hopper rundt og er forbillede for deres
kammerater. Ved evalueringen umiddelbart efter er klassen meget positiv overfor ”instruktørerne”.
I år er vi lidt grundigere med denne evaluering, så de kan bygge videre på deres viden.
Klassen skal begrunde deres positive kritik med. fordi…….. Jeg går også lidt
dybere til værks, så vi teoretisk kommer omkring ved de forskellige muskelgrupper og
hvad der er vigtigt for en opvarmning. Børnene er ved at
blive store, og det er stadig en dejlig klasse at komme i. De har altid ideer og forslag
til aktiviteter. Jeg fornemmer ikke, der er nogle der ikke ”vil”. Det er en herlig ”gave” for mig, og jeg glæder
mig til endnu et år sammen med dem. Musik v. Mette
I år har vi en
deletime, som fortrinsvist bliver brugt på sammenspil og en fællestime, som bruges til
sang, dans, bevægelse og rytmik. I fællestimen er Fie med. Børnene er næsten alle
sammen sikre i at holde en grundrytme (4/4) til en sang på trommesættet, så vi
forsøger at gå lidt videre så de kommer til at lyde mere som ”rigtige
trommeslagere”. Jeg synes vi har nogle gode timer med masser af liv og musikglæde.
Flere af børnene kommer med små ”sange” som de selv har digtet og beder om vi
ikke kan synge dem. Det kan vi selvfølgelig og jeg forsøger - så vidt det er muligt -
at spille lidt til børnenes egne sange. 3.klasse har også
mulighed for at deltage i koret. Der er plads til flere, hvis nogen skulle få lyst. Vi
synger om mandagen i 5 time, og det er gratis at deltage. |
