Efter aftale med forældrerådet udsender vi igen i år en "klasseroman" som optakt til forældremødet. Vi håber I har lyst og mod på at læse de mange sider som det er blevet til, og at I vil bruge mødet til spørge om ting der undrer jer, eller som vi ikke har fået beskrevet så tydeligt som det kunne ønskes.

Der er mange ting i 2. kl. som bliver gjort på samme måde som i 1. kl. Vi har læst postkort fra alle mulige steder. Det var rart at næsten alle børn havde fået sendt et, og flot at mange havde skrevet kortet selv. Pligterne fra 1. kl. har vi også ført videre her til 2. kl. Nu er eleverne blot blevet gjort mere ansvarlige for at opgaverne bliver løst uden at vi blander os ret meget, og de gør det faktisk godt.

Vi bruger stadig meget tid på at snakke sammen om små og store oplevelser og små og store konflikter. Heldigvis kan vi sige at 2. kl. ser ud til at være en klasse hvor alle børn trives godt og kan finde ud af både at lege sammen og arbejde sammen. Det er ikke meget tid vi er nødt til bruge på konfliktløsning, grundlæggende behandler børnene for øjeblikket hinanden med respekt, og det er kun småting som vi af og til må blande os i.

Inden vi går over til den mere konkrete beskrivelse af fag, lektier m.m. er der lige et par ting som det er vigtigt at gøre opmærksom på. Skemaet, som børnene har fået, viser de overordnede rammer for hvornår undervisningen i de forskellige fag finder sted. Det gælder dog kun med visse modifikationer. Da vi er I den heldige situation ofte at være 2 lærere i klassen, benytter vi os af det til at lade undervisningen gå på tværs af såvel fag som timer.

Når skoleåret planlægges, afsættes der en vis mængde tid til forældresamarbejde i hver klasse. Tiden skal bruges til forældremøder, møder med klasseforældrerådet, skole/hjemsamtaler og arrangementer for klassens elver og forældre. Traditionelt har det været sådan på skolen at der har været 1 forældremøde, et par forældrerådsmøder, 2 skole/hjemsamtaler a 20 min., og et arrangement eller 2 med klassen.

Vi har sammen med forældrerådet drøftet muligheden for at omstrukturere tiden med henblik på at få større udbytte af skole/hjemsamtalerne. Det er jævnligt sådan at til nogle børn er 20 minutters samtale vel meget og til andre er det for lidt. Det er også sådan at en del forældre synes at 2 samtaler ikke er nødvendigt, men at de selvfølgelig dukker op når vi kalder.

Vi kunne godt tænke os at prøve en model hvor vi som udgangspunkt nøjes med een samtale til alle. Til den samtale, som vil komme til at ligge i november, vil I så få mulighed for at markere om I mener at en samtale på 15 min. eller 30 min. er passende. På sedlen, vi sender hjem, vil vi gøre opmærksom på hvad vi mener der er behov for, men det er jer der bestemmer. Til foråret vil vi så sende en seddel hjem hvor vi gør opmærksom på om vi har behov for at tale med jer, og om hvad. I skal så give besked om hvorvidt I har brug for at tale med os. Altså kun en samtale i foråret hvis I eller vi, synes der er behov for det.

Efterhånden er det blevet meget almindeligt at familierne tager på ferie 1 uge udenfor den almindelige ferieplan. Der er ingen tvivl om at det er noget ungerne sætter stor pris på, og i løbet af sådan en uge lærer de noget helt andet end det vi kan lære dem på skolen. Ofte får vi forespørgsler om hvad vi skal beskæftige os med i den uge hvor ferien holdes. Det er ofte svært at svare på. Ikke fordi vi ikke aner hvad vi skal beskæftige os med, men fordi det er svært at vide hvor langt vi når. Det kan vise sig at stoffet er sværere end vi troede så ekstra materiale må lægges ind, måske bliver klassen så optaget af noget at vi bliver "hængende" længere end forventet, eller noget helt andet dukker op, så alle planer udsættes.

Dansk i 2. kl. fortsætter hvor vi slap i 1. kl. Vi arbejder videre med bogstaver og læsning. 1. kl. har været så venlige at vente med at gå i gang med læsebogen fra starten af skoleåret, så vi har haft mulighed for at komme lidt længere i den. Når vi er færdige med "Den lillebitte kone" vil de dog gerne til at bruge bogen i 1. kl., så vi vil arbejde videre med kopier af de sidste historier.

Kort før sommerferien var Vibeke inde klassen og tog en læseprøve på klassen. Den kunne vi godt være bekendt også hvis vi sammenligner os med nogle af de skræmme historier som i perioder verserer i avisen. Prøven viste at der i 1. kl. var mange meget sikre læsere, altså at de læser meget rigtigt, men den viste også at de læste langsomt. Det er som man kunne forvente det i 1. kl., læsning er svært, men børnene har angrebsvinklerne, så de kan læse, de mangler bare rutine så kommer hastigheden også.

Efter efterårsferien laver vi et læsekursus i klassen hvor vi i de fleste af dansktimerne i en periode vil koncentrere os om læsning. Ungerne vil komme til at læse en masse bøger som passer lige præcis til dem, og de vil komme til at løse små opgaver som knytter sig til det de har læst. Erfaringen viser at sådan et læsekursus giver de fleste børn et rigtigt godt skub på læsningens vej.

Når vi læser, arbejder vi efter samme model som beskrevet i "klasseromanen" for 1. kl. Vi arbejder med bogstavgenkendelse, bogstavlyde, stavelser og ordbilleder, alt sammen for at blive hurtigere og mere sikre læsere.

Vi vil dagligt arbejde med læsning på forskellig måde bl.a:

- læse fælles tekster i læsebogen

- læse forskellige småbøger fra klassebiblioteket, hvor eleverne kan læse to og to sammen eller enkeltvis, af og til med støtte af en lærer

- ofte bliver dagens "danskprogram" skrevet på tavlen, så alle ved hvad der skal ske i løbet af timerne, denne tekst skal naturligvis også læses

Læsning er dog ikke kun læsning for læsningens skyld. Børnene skal også blive bevidste om læsning som et middel til at indhente information om noget de gerne vil vide mere om, uanset om det er dinosaurer eller fodbold.

Tæt knyttet op af læsningen ligger stavningen og skrivning. Begge disse discipliner er stadige er nødvendige for at kunne have kontakt med hinanden over afstand hvad enten det drejer sig om en besked på køkkenbordet eller en e-mail fra Sydamerika.

I 2. kl. er stavning stadig et spørgsmål om balancen mellem kravet om korrekthed og det vigtige i at få budskabet over. Vi skal på en og samme tid arbejde med at børnene får lært at stave godt og rigtigt, og samtidig skal de turde skrive om hvad som helst uden at være bekymrede over om det nu er stavet rigtigt. For at fastholde skrivemodet vil vi bl.a. lave opgaver af typen "skriv løs" hvor børnene vil få ca. 5 min. til f.eks. at skrive om det sjoveste de har lavet i weekenden. Det eneste krav der vil være til den opgave er at de selv skal kunne læse det bagefter, der kommer ingen kritiske lærerøjne på det stykke papir.

- at synge en sang, hvad enten det er fra den danske sangskat eller det sidste nye hit med populær popgruppe.

- at lytte til hvad andre kan berette og selv at kunne fortælle så andre lytter med interesse.

- at få kendskab til brug af edb

- at gå på biblioteket (i dette halvår ligger bibliotekstimen om fredagen)

- at lege en leg

- at følge lidt med i hvad der foregår i verden

- at lave skriveøvelser og løse opgaver

- at arbejde i grupper

- at spille teater

-

-

Som kort omtalt i det første forældrebrev her i 2. kl., har elverne i 0. - 3. kl. fået udvidet deres skoledag, så alle nu har 25 timer ugentligt. Timerne er blevet fordelt så alle klasser har fået en ekstra idrætstime og derudover et antal "p-timer" som det enkelte team omkring klassen beslutter hvordan skal anvendes. Intentionen bag p-timerne er at give plads til "luft" i hverdagen. Luft forstået som tid til mere praktisk arbejde, tid til en ekstra leg, tid til det der optager børnene her og nu, tid til at tage det roligt på en dag hvor ingenting rigtigt går som det skal og meget andet. I 2. kl. har vi besluttet at lade børnene beholde deres ugentlige legetime. En time som ungerne er utroligt glade for og som det med det oprindelige timetal ville være vanskeligt at holde fast i. De to øvrige timer har vi valgt at kalde dansk. Det betyder i praksis at vi lader timerne gå ind i de øvrige dansktimer, så luften og det praktiske kan falde på det tidspunkt hvor vi har behov for det. Skulle vi følge skemaet skarpt ville p-timerne ligge henholdsvis mandag og onsdag morgen. Generelt er børnene mere interesserede og motiverede for undervisning om morgenen end senere på dagen. Det er oftest senere på dagen at de har brug for luft og mere fysisk præget aktiviteter, så også af den grund er det hensigtsmæssigt at lade p'erne flyde.

I matematik i 2. klasse er der som sidste år to bøger, "Sigma for 2. A" og "B" . Bøgerne bygger videre på 1. klasses pensum. Tallene bliver større og opgaverne lidt mere udfordrende, og der kommer nye discipliner ind som skal opdages/læres.

Her i begyndelsen af anden klasse er det koordinatsystemet der introduceres. Mange børn kender det allerede fra skak, perlebrætter og måske broderi.

I løbet af efteråret vil vi stifte bekendtskab med geometriopgaver som spejlinger, tegninger og endda den rette vinkel. Nogle af disse opgaver kan syntes lette, men giver ind imellem hovedbrud. Hvordan skal figuren vendes ? Hvordan holder man mest smart på linealen ? Og det er vist lettest ikke at bruge linial! Her kan der måske blive brug for en hjælpende hånd fra jeres side.

Vi vil også se på areal og omkreds af forskellige figurer, for at stifte bekendtskab med begreberne. Sildebenet er blevet introduceret i sidste uge og er et område bogen gør en del ud af da det er grundlaget for at kunne tegne en ret linie i et koordinatsystem, når den tid kommer.

Det at gange tal med hinanden kommer også her i første bog. Først ser vi på gangestykker, som en række af ens plusstykker. Vi finder ud af at det egentlig kan gøres nemmere og får introduceret den lille tabel. Tabellen er trykt på indersiden af matematikbogen og vil blive leveret som kopiark. Børnene skal endnu ikke lære den lille tabel, med mindre de selv syntes den er sjov at lære. Tabeltræning skal nok komme ind senere, men det vil være forskelligt hvornår den enkelte vil slippe papirtabellen og gå over til kun at bruge hovedet.

Vi skal selvfølgelig arbejde videre med plus og minus. I første bog holder vi os til tal under 100 og regner løs med dem. Der kan så opstå det problem, hvordan skal den regnes ud? Her kan man som matematiklærer få lidt bøvl. Det er nemlig ikke pædagogisk korrekt at levere en færdig metode til at lægge sammen eller trække fra med, men helt ærligt det er svært at undgå i praksis. Jeg viser derfor ungerne plus med mente og minus med lån af en 10'er ved naboen. Det er det der falder mest naturligt for mig, men hvis I mener at en anden metode er bedre for jeres barn støtter jeg selvfølgeligt op om det og bruger den sammen med ham/hende.

Bag i matematikbøgerne er der nogle sider med rød kant. Det er ekstra sider der kan regnes når man er færdig med det, der skal regnes. Vi fortæller ungerne hvornår de må regne på siderne.

Mange bruger stadig kugleramme eller taltavle og det er helt i orden. Det er individuelt, hvornår eleverne vælger at droppe kugleramme og tabel. Det er vigtigt ikke at forcere det, men lade den enkelte træffe sin egen beslutning om at smide "krykken". Efterhånden som overblikket stiger, vil de se at det er hurtigere at bruge fingrene eller hovedet.

Når bog nr. 2 tages i brug engang efter jul, vil opgaverne fra 1´eren fortsætte, dog vil tallene blive større end 100, og vi vil begynde at gange et tocifret tal med et etcifret tal. Det er nok det mest alvorlige, der forekommer her.

Med hensyn til hjemmearbejde er det som sidste år meget forskelligt hvor meget den enkelte har for. Det afhænger af hvor meget de når den dag, og det afhænger igen af hvor let de synes det er, om de har kunnet koncentrere sig, deres humør m.m.

Syntes I det er for meget så kontakt os, og syntes I det er for lidt kan der regnes løs i de ekstra sider, der er i matematikmappen.

Et område hvor I lige nu kan hjælpe os og jeres barn med lidt matematik, er om de er sikker i tallene til 100. Det er meget vigtigt de i løbet af efteråret bliver rimeligt sikre i tallenes navn, kan læse de enkelte tal og kender deres værdi.

Det kan gøres når I kører bil; hvad står der på hastighedsbegrænsningen? Hvor langt er der til næste by? Det han også være at se på priser når I er ude at handle. Men det skal være sjovt og ikke en sur pligt!

Natur/Teknik er et fag som børnene sætter stor pris på. Det er her der er mulighed for at lave forsøg af forskellig slags, eller eleverne kan vise ting de har fundet og vi kan bruge dem som udgangspunkt for undervisningen. Det er et fag hvor jeg vil være ked af at sige lige præcis hvad vi skal arbejde med. Der er nogle ting vi skal kigge på: Noget om landkort og et eller andet om dyr. Men hvis der popper noget andet spændende op, ja så snupper vi det.

Vi har indtil videre kigget på hinder i væsker og lavet nogle store sæbebobler og vil det næste stykke tid arbejde med sten. Og... har I en god ide er jeg meget modtagelig.

Som tidligere nævnt har vi en ekstra idrætstime i år. Den ligger som en enkelt lektion i 6. lektion om onsdagen. Måske ikke det allerbedste tidspunkt, men heller ikke så tosset endda. Ungerne trænger til at røre sig og vi har Herdis med os.

Jeg har haft lidt svært ved at forholde mig til hvorledes denne 3. idrætstime skulle forløbe, men besluttede mig for en time uden omklædning for dog at få lidt tid til idræt. Denne melding har børnene fået. Desværre har det vist sig ikke at være tilfredsstillende.

De aktiviteter vi kan lave uden omklædning, skal tage hensyn til at man ikke må slå hul på knæene, få græs på tøjet, løbe i smarte højhælede sko, løbe i stramme nederdele o.s.v. Det blev faktisk lidt svært at kalde for idræt. Så, - jeres børn har fået en ny melding. Vi klæder om onsdagen, men springer badet over!! Denne løsning er heller ikke optimal, og jeg kan da godt få svært ved at argumentere for at de SKAL bade om torsdagen og ikke onsdag. Jeg tror dog på det kommer til at køre fint.

Idrætstimerne vil i det omfang det er muligt foregå udendørs, så hvis børnene har "udetøj" med klarer vi os sagtens, også selvom vi er inde. Det modsatte kan blive både koldt og vådt.

Har børnene ikke idrætstøj med skal de deltage alligevel. Sidste år foregik det i underbukser, men det bliver nok ikke ved med at gå!!.

Jeg har et ekstra sæt tøj til indendørs brug som "glemmerne" kan låne. Det er bare vigtigt at de får tøjet med renvasket til næste gang for at andre også kan få glæde af det. Ellers forsøger vi at finde noget i "glemmekurven", og de låner et håndklæde af skolen. (Sidste idrætsmodul havde 3 elever glemt tøj!)

Hvis børnene ikke kan være med i idrætstimerne eller tage bad efter timen, bedes I skrive i kontaktbogen.

Der er sket meget med børnene siden 1. kl. Det er en meget rar klasse at komme ind i, og de mange småbryderier og konflikter er stort set ophørt. Så hvor jeg ofte i 1. kl. måtte have "bissen" på, griner vi i stedet her i 2. kl.

De er utrolig gode til at finde på. Hvis de skal vente på at jeg finder redskaber frem, eller at nogle skal blive færdige med en aktivitet, slasker de ikke rundt og keder sig men er stort set altid i gang, og oftest mange sammen. Sidst lå de krummet sammen på gulvet efter hinanden som en lang snoet slange, mens de bagerste hoppede buk hen over hele slangen og selv blev en del af slangen når de nåede vejs ende. Det er da flot!

I billedkunst er vi i år hele klassen sammen i to sammenhængende timer, dog afbrudt af spisepause og det store frikvarter.

P.t. er vi i gang med et emne om dinosaurer, som vi arbejder både todimensionelt med i form af billeder med klippede figurerer på, samt tredimensionalt, hvor kæmpeøglerne formes i ler. Vi bruger en del tid på at læse om fortidsdyrene og studere tegninger, således at børnene også på denne måde udvider deres viden om emnet.

Dansk og billedkunst vil i år bl.a. arbejde sammen omkring den børneformulerede historie om kødædende planter, og hvad det kommer til at munde ud i, er ikke godt at vide, men er i høj grad op til klassens fantasi og ideer,

Vi vil fortsat arbejde med teknikker inden for områderne tegning, maling, skulptur, collage og også grafik, som vil blive linoliumstryk.

Det bliver igen i år børnenes åbenhed og naturlige spørgelyst om tilværelsen, som kommer til at danne udgangspunkt for timernes indhold i kristendom. Vi anvender fortsat fortællinger fra GT og og NT som led i at tale om vigtige spørgsmål i livet. Det kan være begreber som glæde og sorg, godt og ondt, kærlighed, død, og ensomhed.

For at anskuelig gøre nogle af disse områder er vi i øjeblikket i gang med at læse bogen "Et barn er født", der giver et indblik i børns forskellige vilkår i verden. Bogen har en række tilhørende fotos, som vi bruger megen tid på at tale om, og som giver klassen mulighed for at drage paralleller til deres eget liv.

Hvert år har vi elever der døjer med ondt i ryggen i større eller mindre omfang. Vi vil gerne forsøge at hjælpe til med at lette skoletaskerne. I år prøver vi at lade alle mapper have fast tilholdssted i skuffen på skolen på nær "friarbejdsmappen" som stadig vil rejse lidt frem og tilbage mellem skole og hjem. Ark, som vi er igang med at arbejde med skal være i forældremappen, og når det er færdiggjort skal det sættes i den rigtige mappe på skolen. Det vil være lidt mere kompliceret for børnene at holde styr på, men vi skal gøre hvad vi kan for at hjælpe dem med at få kopierne placeret på rette sted. Vi vil også bede jer være opmærksomme på hvad I tager ud af mappen. Det er uheldigt hvis børnene møder op uden ark der ligger til senere færdiggørelse i forældremappen. Enten må de så starte forfra, eller lave noget andet og lave arket færdig som hjemmearbejde.

Vi har bemærket at kun få af børnene pakker tasken efter dagens skema. De slæber f. eks. ofte matematikbøger med på matematikfri dage, eller fylder tasken med mange overflødige ting. Det vil være en god vane at få kun at pakke det nødvendige.

I kan selvfølgelig bede jeres barn tage mapperne med hjem af og til hvis I har lyst til at se hvad der gemmer sig i de forskellige mapper.

Der vil som regel være lektier til hver dag. En side der skal gøres færdig i matematik, noget der skal læses i dansk eller ark der skal arbejdes med. Grundlæggende går vi ind for at det er godt lige at stikke næsen i lidt skolesager når først man er kommet hjem. Dels er det en måde for jer at få lidt fornemmelse for hvad vi laver, dels er det et forsøg på at give ungerne nogle gode arbejdsvaner, så hjemmearbejde ikke kommer som et chok for dem når de bliver ældre. Der vil dog også være perioder hvor vi arbejder så meget i grupper eller to og to at det vil være svært at give lektier for. Men ingen tvivl om at børnene sætter stor pris på en periode uden lektier.

Det er dog ikke meningen at børnene skal sidde længe over lektierne hver dag. 15 - 30 min. skulle meget gerne være nok ellers er det os der har undervurderet arbejdsbyrden. I den sammenhæng skal det dog også siges at det er meget forskelligt hvor hurtigt den enkelte elev arbejder, og hvor svære de synes lektierne er.

Det må helst ikke blive alt for surt at lave lektier, og bliver mængden for stor er I velkomne til at sige til børnene at det er nok nu.

Vi bliver jævnligt spurgt om hvordan man bedst hjælper sine børn med lektier. Det gives der ikke noget entydigt svar på, børnenes behov for hjælp er meget forskelligt. Vi vover alligevel et øje og kommer med et bud. Det er fint at lade børnene lave alt det de kan selv. Måske kan de sidde ved køkkenbordet mens der bliver lavet mad, så er der hjælp inden for rækkevidde hvis et matematikstykke er svært eller et ord umuligt at stave. Der er ingen grund til at sidde ved siden af børnene og se på hvis de ikke har brug for hjælp. Mange af børnene kan også fint læse højt af læsebogen selv og blot få hjælp til et enkelt ord i ny og næ. Andre vil dog i forbindelse med læsning have brug for at have en voksen til rådighed ved hele læselektien. Det vigtigste er dog at lektier bliver klaret i en rar og hyggelig atmosfære på den måde der passer bedst ind i jeres dagligdag.

Venlig hilsen