Forsiden

Hadbjerg Skole

Forsiden



 

 

 

 

               

 

 

 

 

                         

 

 

 

 

 

 

 

 

                  

 

 


 

 

 

 


            

Enkelte gange finder den samlede verdenspresse i Danmark en lille plet midt i Jylland kaldet Hadbjerg skole.
For omkring et år siden fik vi megen opmærksomhed da elevrådet i forbindelse med toiletrengøringen foreslog at de drenge der ikke kunne "ramme" .... burde sætte sig ned.
( se tidligere indlæg - tryk her)

TV2 var på pletten og fik bragt historien om skolen hvor drengene ikke måtte stå op og tisse.
Den lille fjer blev til 5 høns - og mange på skolen mente at det var noget pudsigt noget at blive kendt for, eftersom vi på skolen ellers laver mange nye og spændende tiltag som fortjener mere opmærksomhed.

Nu er der så her et år efter føjet endnu en brik til vores lidt pudsige renome.
Her i onsdags den 24. april 2002,  blev skolen kimet ned af journalister, der ville have en kommentar til det ....at være den skole i Danmark med de laveste eksamenskarakterer i 2001.
Forbløffelsen var stor eftersom vi vidste at vores eksamenskarakterer for sidste år lå på omkring ca. 8,0 dvs. tæt på landsgennemsnittet.
Journalisterne henførte til en statistik udarbejdet af undervisningsministeriet og videregivet af DICAR,  hvor vi har et gennemsnit omkring 6,0.

Vi fandt ud af hvor fejlen var opstået. Undervisningsministeriet havde skrevet forkerte talværdier ind under skolens navn. Hadbjerg skole er tilsynsførende for et nærtliggende pædagogisk opholdssted - og det var disse tal der var kommet på i stedet for vores egne.

Desværre nåede flere journalister ikke at rette på historierne, før de med de store overskrifter skulle pryde deres aviser.
Hvad der stod med små bogstaver længere ned i artiklerne eller de små dementier er knap så interessante.  Beklageligt for skolens renome at undervisningsministeriet laver så stor en brøler og beklageligt at journalisterne ikke undersøger tallene før de smider dem i printen.

Endnu en gang blev fjeren til 5 høns...


Overskrift på artikel på Århus Stiftstidendes netavis 25/4-02:

Hadbjerg: Dumpekarakterer

Det ser ikke godt ud på papiret. Hadbjerg Skole ligger på en suveræn sidsteplads i en opgørelse over eksamenskaraktererne hos afgangseleverne i sidste års 9. klasser. Ikke blot i Hadsten, men i hele landet.



Retfærdighedsvis skal det tilføjes at stiftidende langt nede i artiklen nævner at der vist er tale om en fejl.


Hadsten Bynet var langt mere sobre og fair overfor skolen
i deres artikel:

Hadbjerg Skole hængt ud - uretfærdigt

Undersøgelse med fejl giver Hadbjerg Skole dumpekarakter


I en undersøgelse, som Jyllands Posten har fået foretaget af et privat
firma, hænges Hadbjerg Skole ud som en af de absolut dårligste i landet
- i det mindste hvis man ser på elevernes karaktergennemsnit ved
afgangsprøven i år 2001.
En nærmere granskning viser dog, at det drejer sig om kun fem (5)
elever, og selv om Hadbjerg Skole ikke hører til de største, var der
trods alt flere elever end disse fem i afgangsklassen dette år.
Men her findes samtidigt forklaringen. Hadbjerg Skole har hjulpet nogle
elever fra en nærliggende institution, så de kunne benytte skolens
faciliteter mv. og gå op til prøve. Så undersøgelsen har kritikl

 


 

Kim Liholm
Hadbjerg skole